Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

STEMNINGSMELODIER - MUSIKKEN ER AF KAI NORMANN ANDERSEN

MAR
24

STEMNINGSMELODIER - MUSIKKEN ER AF KAI NORMANN ANDERSEN


Dato Onsdag d. 24. marts 2021, Kl. 19:30 til kl. 21:00
STEMNINGSMELODIER - MUSIKKEN ER AF KAI NORMANN ANDERSEN

Mange, måske især fra den ældre generation, vil nok straks kunne fremkalde en ganske bestemt melodi blot ved lyden af disse ord; nemlig Kai Normann Andersens sødmefyldte toner og lyden af sort-hvide gamle danske film.

Denne melodi - og over 900 andre - skrev den myreflittige hit-komponist Kai Normann i sin storhedstid i årene 1920 til 1960. Revysange som Du gamle måne, Glemmer du så husker jeg, Man binder os på mund og hånd og I dit korte liv samt Musens Sang, Den allersidste dans og alle de andre vidunderlige melodier fra filmen Mød mig på Cassiopeia. Sange som i dag har status som ikoniske evergreens, og hvoraf nogle er udvalgt til både Kulturkanonen og Højskolesangbogen.

Den klassiske duo, bestående af violinisten Hanne Askou og Frode Andersen på accordeon, tilsammen Duo Askou//Andersen, har gjort det til deres speciale at spille gode, enkle melodier i stilfulde, instrumentale arrangementer, for at fremhæve musikken fremfor teksten. De har tidligere indspillet to album med danske og nordiske 'sange, salmer og folketoner' - blandt andet med musik af Carl Nielsen.

I efteråret 2019 udgav de deres tredje cd-indspilning med titlen 'Stemningsmelodier - musikken er af Kai Normann Andersen'. På den finder man både ovennævnte titler og andre klassikere, blandet med et par mindre kendte sange og også ikke tidligere indspillede melodier fra Kai Normann Andersens hånd. I alt 21 stemningsfyldte numre, nænsomt arrangeret og udført af de to klassisk uddannede musikere.

De to har gæstet kirken tidligere, og vi glæder os meget til at se dem tilbage i slutningen af februar. (NB: Koncerten kan evt. flyttes til Forsamlingshuset gr virussituationen – hold øje med kirkens hjemme- eller fb-side.)