Jazzgudstjeneste. Lars Søberg Andersen med jazzorgeltrio

Jazzgudstjeneste. Lars Søberg Andersen med jazzorgeltrio

Jazzgudstjeneste. Lars Søberg Andersen med jazzorgeltrio

# Nyheder

Jazzgudstjeneste. Lars Søberg Andersen med jazzorgeltrio

Højmessen den 22. marts kl. 10.00 bliver en særlig tjeneste, nemlig en jazzgudstjeneste. Organist Lars Søberg Andersen har sin jazzorgeltrio med, der i dag består af 

Pernille Bévort: Tenorsax 

Stian Swensson: Guitar 

Lars Søberg Andersen: Hammond B3 orgel 

Dertil medvirker kirkens Ungdomskor. 

Pernille Bévort er en prisvindende saxofonist, komponist og orkesterleder, og har i en årrække været en af de stærkeste stemmer på den danske jazzscene, i en række orkestre under eget navn, og som sidemand i en række større og mindre danske ensembler.

Stian Swensson er en norsk guitarist og komponist der har bosat sig i Danmark. Stian er særlig kendt for sit melodiske og iørefaldende spil, både i egne ensembler og som sidemand i en række bands i Danmark og Norge.

Lars Søberg Andersen er organist i Herstedvester kirke, men også jazzmusiker, komponist og jazzorganist. Med sig har han det legendariske Hammond B3 tonehjulsorgel. Trioen spiller en blanding af egne kompositioner, jazzstandards, og re-arrangerede salmer til fællessang: Hæng på og syng med!

Evangeliet handler om Maria bebudelsesdag. Maria bliver så glad over at skulle bære Guds barn og føde ham til verden, at hun bryder ud i sang og jubel. Det at tage glæden på sig som Maria, kan vi alle lære af - det handler om at lade livet boble i os og så synge af glæde over det. Kirkens præst Marianne Kristensen udlægger evangeliet.

Efter gudstjenesten holder vi afskedsreception for vores kirketjener gennem mange år, Linda Lindquist. Det er hendes sidste gudstjeneste, inden hun går på pension.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed