Kirkens Spirekor
Koret er for drenge og piger mellem 5-8 år.
Kom og vær med til hygge og sjov med sang, dans og leg i Herstedvester Kirkes spirekor!
Vi synger salmer og børnesange, danser og laver fagter til sangene, og sammen går vi på opdagelse i musikkens verden - alt i en legende og tryg atmosfære. Fokuspunkter er fællesskab og udvikling igennem musikken.
Vi er lige begyndt efter sommerferien onsdag d. 19/8, men du er altid velkommen :)
Vi øver onsdage kl. 16.30 – 17.15 i Rytterskolen, Storstræde 22.
Koret synger primært til koncerter og gudstjenester i kirken, men deltager også i fx. Børnekordage i Tivoli, og lige pt kan du høre os ved Landsbyfesten i Herstedvester d. 5/9.
Spirekoret er under ledelse af musikpædagog og børnekorleder fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Alaia Højrup Hansen, som også studerer på børnekorakademiet.
Det er gratis at være med i Spirekoret. Til gengæld forventer vi en vis stabilitet efter tilmelding.
Tilmelding: Skriv til alaia-khh@hotmail.dk for mere info eller tilmelding, eller bare duk op på dagen.
Vi glæder os til at møde dig og dine venner!
Fra tidligere koncerter med Børnekor.