24/04/2026 0 Kommentarer
Pinsesuset, 2. pinsedag i Vallensbæk
Pinsesuset, 2. pinsedag i Vallensbæk
# Nyheder

Pinsesuset, 2. pinsedag i Vallensbæk
Traditionen tro skal vi fejre fælles gudstjeneste 2. pinsedag ved gadekæret i Vallensbæk. I år er det Brøndby Strand Kirke, som er ansvarshavende kirke.
Måske kan vi i år fejre pinsesuset sammen med repræsentanter fra de migrantmenigheder, der uge efter uge fejrer gudstjeneste i provstiets kirker. Det håber vi. Vi bliver mange og derfor er der borde-bænkeopsætning udenfor. Det er muligt at købe både kaffe, kage, sodavand og hotdogs bagefter. Har du /I brug for kørelejlighed, så kontakt sognepræst Marianne Kristensen, som kører dertil i bil.
Det plejer at være en fantastisk dag under åben blå himmel. Provstiets mange kirkekor og sangere samler sig denne dag til ét stort kor. Fra vores kirke deltager både kor, organister, præster og menighed. Ved kraftig regn, rykker gudstjenesten ind Helligtrekonger Kirken.
Kommentarer